Samsung robotstøvsuger

Et forholdsvist nyt mærke indenfor robotstøvsugere er Samsung, som med deres NaviBot har præsentere en ny teknologi indenfor feltet.

NaviBot støvsugeren fra Samsung har en kunstig intelligens, som via et kamera tjekker rummet for forhindringer. Derfor kan den beregne den bedste rute i rummet, og undgår derfor at bruge kræfter på de forkerte steder. Den kan blandt andet se stole, sofaer og andre større genstande.

Som de fleste robotter på markeder, har Samsung Navibot sensorer, som registrerer afgrunde (fx i form af trapper), og derved undgår du at den falder ned. Har man et rum eller område, som man helst ser ikke bliver støvsuget, kan man opsætte de medfølgende infrarøde virtuelle vægge.

Navibot har en indbygget timer, som gør at den automatisk kan rengøre på forskellige tidspunkter. Dette er en fordel, da du så kan vende hjem fra arbejde til rene gulve, uden nogen former for bekymringer.

I modsætning til andre robotstøvsugere, kører modellen fra Samsung meget struktureret. I stedet for at tage rummet på kryds og tværs, arbejder den sig struktureret fremad. En god funktion på Navibot er også at den husker hvor den er kommet til, så man kan sende den tilbage til sin ladestation, hvorefter den fortsætter hvor den slap senere.

Fremtiden for Samsung robotstøvsugere

For nyligt har Samsung annonceret en ny udgave, hvor de går skridtet videre og benytter det indbyggede kamera til et mere socialt formål. Med sit indbyggede kamera og mikrofon, kan den filme og sende det direkte til en compter eller telefon. Dermed kan man holde kontakten med dem derhjemme.

En ulempe er dog at den ikke kan begge ting på samme tid, så du kan ikke filme og få støvsuget gulvet endnu. Indtil videre er det kun i Korea at den nye model er lanceret. Spørgsmålet er også om funktionen er nødvendig, eller blot en gadget som er sjov den første uge.